Er her endnu. Skam. Har bare haft travlt m. at have besøg fra England, samt været til noget fest/konfirmation.
Har også forsøgt mig med noget nyt system til det her bras. Noget cutenews. I 3 dage. Kunne selvfølgelig ikke få lortet til at virke, så har lige deporteret hele pisset i min virtuelle skraldespand. Og nu sletter jeg det fandme for good... sådan. Væk med dét pis. Irriterer mig grænseløst når jeg ikke kan få det til at virke. Back to the good ole' way. Føles altid godt at smide ud. I 5 sekunder. Derefter bliver man jo stædig. Og sur over at man failer igen.
.... (prøver lige at tænke på noget andet hér...)
...
Er desuden igang med noget oprydning. I huset. Så nu kan de fandme godt komme an med alle deres Bo Bedre-arrangementer. For mit skrivebord er kraftstejl'me clean! Med nyanskaffet orkidé, post-it's, nye modemagaziner (som ligger og flyder på den helt rigtige måde) og hele udtrækket. På den virkelig rene og deco-agtige måde. Og lidt af det dér Feng Shui. Tror jeg. Der er ihvf. lidt mere 'flow' i min tankegang. Tæller det med?
Er semi-irriteret her. Faktisk. Vender lige tilbage på et andet tidspunkt. Når jeg har fundet min Chakra. Eller bare et andet humør, som er mindre negativt ladet, end dét jeg har på nu.
Glem det. Skal ikke derud. Overhovedet. I Kildeparken, Aalborg, altser. Har været derude 2 gange før, i mine yngre dage. Var ren katastrofe. Begge gange. Første gang var i 1900-og-hvidkål. Jeg har vist en 14-15 år. Kom op og slås med en kvindelig rival-bitch. Fordi jeg åbenbart havde været sammen med hendes venindes kæreste et par dage før. Dér kan man bare se. Anden gang endte jeg sgu med at flytte fra Aalborg til Aabybro kort tid efter. Svært at mene noget om dét.
Vil meget hellere i haven. Og sole. Uden alle talerne, kampråb i rødt segment og fulde idioter. Som prøver at score én i en 12-hestes brandert. Idioterne altser.
Er palle alene i haven. Thank God.
Ingen planer for i dag as far as I know. Udover at Gaffa kommer over middag. Men det er jo gået hen og blevet en hel tradition :-) Imorgen skal jeg med Henning til Århus lufthansa, for at hente Englænderne. Glæder mig SÅ meget til at se dem! Min bro, Stephen, og jeg har snakket hver aften stort set i de sidste 3 uger. Og lagt planer for alt. De skal jo kun være her i 4 dage. Pga. det dér konfirmation i Biersted.
Nå - tag dig sammen kone. Solen venter på dig. Har allerede iført mig bikini og faktor 30 for lidt over en time siden. Kan nu spendere de næste par stykker udenfor, og worke on min tan :P (<--- you likey? :P XD)
PS: Hvad er der egentlig lige med folk vs. solcreme?! Tror I ikke I bliver brune af det eller sådan noget?? Synes kraftedme folk piver over det konstant. "Jamen jeg får ingen FARVE hvis jeg tager solcreme på! Og hvis jeg endelig SKAL bruge det, skal det altser være faktor 0,0002!"
Hyklere. Hele styrken. Går kraftedme ikke udenfor en dør unden faktor 30 som minimum. Skal fandme hverken have kræft, rynker eller læderhud i en tidlig alder.
Hmmm. Relativt svært at bortforklare dén her. Startede ellers stille og roligt ud. Kl. 11.00 i formiddags i den sædvanlige stol i gårdspladsen. Med hele udtrækket af ipod, litteratur, cigs og faktor 30. Og ret uskyldigt i shorts og top. Til en forandring.
Omkring kl. 15 gik det så galt. Havde for en stund smidt mine aviators, og kørte en stille damagekontrol på gennemstegning. Så skide godt ud. Farven altser. Lige indtil jeg kom til at kikke BAGPÅ mig selv... som i hele vejen op og ned, fra nakke til tæer. Resultatet var - ikke overraskende - skuffende. Bagsiden havde jo stadig samme farve som pelsen omkring en isbjørns røvhul.
Noget måtte der ske. Så sadlede om til bikini og smed mig i haven. Med hele udtrækket af tæppe, ipod, litteratur, cigs og faktor 30 + insekter, Holly og høns (!!) som eneste selskab. Og lå dér. Hele eftermiddagen. Indtil nu. Min crime scene bærer unægteligt præg af det. But boy - you should see my tan!
HOLY CRAP! Se lige hvad konen har fundet! Eller rettere; genfundet! Min gamle Diesel-pilot jacket! Gentager lige mig selv igen, for lige at slå min pointe helt fast;HOLY CRAP!
Troede edderman'me at jeg havde solgt den for flere år siden. Fordi jeg ikke længere kunne passe den. Men Niels havde åbenbart gravet den ud af topskabet, sammen med en aller-helveds masse sengetøj (?!) som åbenbart var lagt i hi deroppe nordpå, hvor Charlotte ikke kommer ret meget - indrømmet. Og hvad værre er; den passer sgu! Og det er endda en M/L (hvilket svarer til en M i Diesel-størrelser @*!). Hæhæhæh kan man fornemme at jeg ikke længere er så fed som jeg plejer at være, huh-huh-huh?! :D
Den skulle selvfølgelig tages i brug pronto, så tilsatte lige de usual denim-leggings, lang tanktop, over-knee boots m. (9 cm) hæl, den obligatoriske guitar-halskæde (SKAAAAAT! Hvor har du smidt dine dogtags fra HJV?? Vil gerne låne dem XD) and of course... the aviators m. spejlglas. Stik mig lige 2 lysstave, så stiller jeg mig lige ud på Aalborg lufthavn og gi'r den som flyveleder i et par timer.
Nå-men, nok om mine fund. Er vist lidt bagud her (...i mere end én forstand...)?
Søndag havde jeg lige akkurat fået blogget og slugt min kage, da et over-dimentioneret, gult fjæs m. en virkelig lang tunge, pludselig dukkede op på MSN. Det var Kevin. Som forlangte at jeg skulle give kaffe omgående! For jeg skyldte ham den altser, og for øvrigt skulle han afsted til Israel dagen efter. I 6 fucking uger. Kunne for helvede ikke sige nej. Og Per var ikke hjemme. Så kl. 22.30 stod Hr. Jeg-kørte-pisse-hamrende-stærkt-fra-Fjerritslev-OG-nåede-sgu-også-at-købe-cigs! Kevin på domicilet. Og fik sin kaffe :-)
I går lavede jeg vist ikke meget. Udover at få vasket 5.847 maskinfulde påklædning. Huset ligner sgu stadig distrikspsykiatrien under en tøjekslplosion for crying out loud! Og Per mangler stadig at få sorteret sit kluns. Han bliver dog ved med at bakke ud, når jeg kommer ind på emnet. Jamen hvor svært kan det være? Har prøvet at skære det ud i pap for ham; alt han skal gøre, er at sætte sig på en stol, vente på at jeg tager et stykke tøj op af den kolosale bunke tøj af hans, og endten sige 'Ja' eller 'Nej' til om han vil beholde pågældende emne eller ej. Tror sgu manden lider af separationsangst :P
Idag har vi været et smut i Løgstør. På politiets våben-afdeling. For lige at spørge til, hvorfor de har sat den ene pistol til værende en B2. Dvs. sortkrudts-våben, på Pers våbenpas. Når den skulle være en B1. Overvejede endda osse at tage pistolen med, og spørge dem hvor helved de ville proppe krudtet i henne. Dén tanke droppede vi så. For de var skide flinke deroppe. Og lavede et nyt våbenpas med det samme :-)
Sidder du og klør dig i nakken nu? Og undrer dig over, hvad helved vi skal bruge våbenpas til? For sådan noget skal man jo kun bruge, hvis man skal krydse grænser m. våben i bagagen? Simpelt, Dr. Watson; vi er faktisk lejemordere i fritiden. Og de betaler godt for et 'hit' i udlandet. .......
(Det' gas for fan! I kan ta' det!)
Sagen er faktisk dén, at vi tager til Holland i næste måned. I 4 dage. Fordi Hr. Per skal deltage i noget internationalt hurtig-skydnings konkurrence. Af en art. Har faktisk ikke meget styr over de nærmere detaljer. For jeg er bare med, for at bakke op/heppe/se på orkideer. Og måske smugle et par stykker af sidst-nævnte med over grænserne. Selvom man ikke må. Men det er Charlotte (og mest af alle Per) ligeglad med. Bliver vi stoppet med dem, tager jeg sgu bare solbrillerne af, tænder en smøg, kikker på manden som nægter mit smuglergods adgang og siger i meget højt (og dramatisk) tonefald; "SIR, I have an addiction!!". Hvilket i sig selv ikke er helt løgn jo. Så langt er jeg trods alt kommet i planlægningen. Kan i mellemtiden fortælle, at vi skal bo på et ret lækkert hotel. Med andre danskere. Og kun 200m hen til den dér underjordiske (det er den sgu!) skydebane, vi skal drive nogle timer af på. Og så skal vi selvfølgelig se en hel masse seværdigheder. Og tulipaner. Og orkideer. Og vi kører selv derned. Og hjem selvfølgelig.
.......
Sidder lige og spekulerer på, om min tørretumbler er færdig. Kan ikke høre en skid, for Elvis står og råber noget med at han er en Hound Dog lige ind i øregangen på mig. Somikkel. Skrider. Kan jo heller ikke sidde her og plabre hele aftenen.
Mandag, 27. April 2009 BA-DE-YA SAY DO YOU REMEMBER
Har vist revet mig. Henne i personligheden. Men man bliver sguda helt glad i låget af at høre den her! Det' en klassiker for fan :D
Søndag, 26. April 2009 WALK IN MY WALK-IN
Hæhæhæ. Så har man sgu fået eget værelse. I huset. Som i eget domæne, på dele-måden med ens bedre halvdel. Har sgu fået walk-in, du! :D
Dagen har sgu været semi-stressende. Alice mødte op på matriklen på slaget 8.30 imorges. Iført rundstykker og en hel masse godt humør. Jeg var kun lige akkurat stået op, og modtog hende i døren, uden en trevl på hjernen, med søvn i øjenene. Per sov selvfølgelig stadig. Hun skulle 'bare lige have tømt hendes digital-kamera'. Jamen selvfølgelig. Og god-søndag-morgen til dig også, svigermor!
Huset rodede selvfølgelig pga. en uges forsømmelighed. Så da hun tog afsted, tog jeg affære. Og begyndte at rydde op. På alt. På den omfattende måde. Gaffa ankom omkring middag, og jeg bilede til Aabybro, hvor Niels gerne ville hentes, for at komme over og give en hånd med. Hvorfor er det lige folk melder sig frivilligt til sådan noget?! Har en omgangskreds som en ujævn opsamlings-LP, men de er kraftedme verdens mest loyale mennesker! Og de VED at når Per og jeg beslutter os for noget, ja så griber tingene altser altid om sig!
Har fået ordnet alt. Både udenfor og indenfor. Insatsstyrken bestående af Per, Niels, Gaffa og jeg har mast rundt hele dagen. 3 af os indenfor, og Gaffa udenfor. Har fået revet gården, klippet græs, smidt ud, ryddet op, flyttet klædeskabe til walk-in, opstillet, nedtaget, samlet, smadret og vasket og genskabt godt 120 m2 ud af de 180m2 hus vi har. Henning blev endda hidkaldt, og tog helt frivilligt (!!) affære, og afmonterede vores gamle fryser, og kørte afsted med den til lossepladsen. P.t ligner alt lort. Ihvf. i den sydlige ende af matriklen. Eller rettere; mest i den sydlige ende af matriklen. Har selv lige været igang med at tørre 25 par u-boxede sko af, som var blevet angrebet af støv. Per er jo igang med at istandsætte det mindste rum i huset. Som tilfældigvis støder op til det lokale, hvor alt vores tøj var. Men har tilgivet ham for det. Har jo trods alt fået walk-in for fan! På den rummelige måde! Så kan sgu godt overkomme at være lidt rummelig på den interne måde også.
Sidder p.t lige på standby og puster ud. Bilede Niels retur til Aabybro for et par timer siden. Fik i den forbindelse lige en rundvisning hos bageren, hvor han jobber. Og fik så også lige i dén forbindelse en hel pose lækkerier med hjem. Som jeg nu sidder og gnaver i mig, sammen med et glas Pepsi. Kl. 21.40 om aftenen på en søndag. Because I deserve it.
Går lige om lidt igang med at sjaske 'mit værelse' til i Ajax og Glassex. Så ved man lissom at det bliver til noget :D
Lørdag, 25. April 2009 R.I.P
Det var sgu en smuk begravelse. Per talte godt 104 mennesker i kirken. Og godt 90 til samlingen bagefter på Jerslev Kro.
Tårene blev dog så vidt muligt holdt i skak for mit vedkommende. Dog kom læberne da til at bævre lidt da Alice gav os en rose hver, som vi skulle kaste ned i graven til Bedstefar. Kom sgu til at kikke på rosen inden jeg smed den. Var så perfekt og smuk. Gucci reddede mig sgu fra røde, hævede øjne dér.
Allerede kl. 13 kørte vi fra Jerslev. Henning ville gerne med hjem, da Alice skulle være sammen med sine søskende. Så alt i alt tog det hele 2 timer.
Er nu hjemme og laver ikke meget. Fik relativt hurtigt sadlet om til noget mere casual, og satte mig udenfor i solen med min ipod, for lissom at fordøje sorgen. Selvom nogle nok er lidt mere påvirkede af det end mig. Men tro det eller lad være; jeg er sgu ikke helt så kold og hjerteløs inderst inde, som jeg måske kan virke :P ... Der er altser noget virkelig ubærligt over kistepynt bestående af røde roser og liljekonvaller... Så ved man lissom det er forbi.
Fredag, 24. April 2009 BONFIRE
Hehehehe så så man lige mig have en virkelig god dag! Har ikke lavet en rygende skid. Andet end at sidde udenfor to roast&toast, med hele udtrækket af cigs, cola, blade, bøger og Ipod. En kort afbrydelse bød dog på en lille tur til Aabybro, efter flere cigs. Da jeg kom tilbage, var både Ove og Thomsen kommet... og midt i det hele, blev det altser besluttet, at vi skulle bage snobrød over bål! Så ikke længe efter var der sgu produceret dej, og fandme om vi ikke osse havde nok pølser og skumfiduser til at fodre det meste af den vestlige verden. Og så lige 4 voksne mennesker der går i spejder-mode :P Har haft fantastisk (og pisse sjov) eftermiddag. Sidder nu bare og slapper af, og prøver at fordøje det ½ ton skumfiduser jeg ihvf. fik sat til livs :D Der ligger et par billeder mere på min Facebook-profil :-)
Fredag, 24. April 2009 I ROCK. FTW!
Sidder lige her og stirrer lidt betuttet på min skærm. Jeg mener... det kan sguda ikke være rigtig det her? Nope. Kan det ikke. Impossible. Jeg tager lige en runde (og en smøg) igen... giv mig lige et øjeblik her. ... ..... WTF? Har jeg virkelig trukket det lange strå for en gangs skyld?! Jeg er faktisk færdig. Med siden altser. Og DMI har lige lovet mig en hel masse solskin. Og op til 18 grader. Sidder her og smiler lidt for mig selv. Og føler mig lidt heldig. Det må man jo gerne, når sådan noget lige pludselig sker. Sådan helt uventet. Men for lige at slå det helt fast, nævner jeg det lige det første igen; Siden er færdig. Alt virker. Også profil, content og den der @*! gratis-tagwall nogen har foræret mig. Med en @*! masse @*!-reklamer. Gider ikke rigtig ordne min egen. Er jeg slet ikke sur nok til i dag.
Jeg skal sgu ud i solen, skal jeg! Med hele programmet af bøger, blade, smøgere og dåse-colaer. Bare for at stille skarpt på al min 9440 Happiness.
Torsdag, 23. April 2009 THAT'S ALL FOLKS!
Jeg gider ikke mere for i dag. So be it - men jeg har sgu også sat her siden kl. kvalme imorges. Nej, jeg har ikke noget liv. Er gået glip af alt. Mest solen. Havde ellers en fræk aftale med dén i dag. Noget med at den gerne ville se mig i haven, iført rædselsvækkende lidt tøj. Godt The Jan er tilbage i Sverige. Ellers havde han sgu nok lagt på lur i den nærmeste busk med en kikkert :P
Nå-men... dét pink og dét punk. Og helt vildt meget mig. Som sædvanlig virker intet endnu udover blog og tagwall. Deal with it. Danskernes kampråb lyder som altid; "Vi gør det imorgen!". Eller ihvf. er det jydernes valgsprog. Kan sgu ikke helt blive klog på jer vindtørre sjællændere :P
Onsdag, 22. April 2009 /END/ PUKING - TIME FOR PAMPERING
Lod ikke til at mave-problemerne ville tage en ende igår. Kunne ikke engang drikke et glas vand, uden at møde skidtet igen 5 min senere. Er I KLAR over hvor ondt det gør at brække sig, når der praktisk talt ikke er mere at kaste op?! Goddammit! It hurts sooo bad. Da jeg endelig gik i seng, måtte jeg op 3 gange. Lagde mig til sidst på sofaen, hvor historien bare gentog sig selv. Kan slet ikke huske at jeg faldt i søvn, men vågnede til normal tid imorges - storsvedende og meget mistroisk. Vaklede rundt hele formiddagen, uden det mindste tegn på problemer. Så besluttede mig for at køre op til kosmetologen til aftalt tid.
Spenderede kraftedme hele min eftermiddag deroppe. Skulle egentlig bare have en opfyldning på mine negle - men som sædvanlig griber tingene sgu altid sådan om sig, når man er i godt selskab. Hanne er sgu skøn. Og det er hendes hund, Muddi, for øvrigt også... sgu noget af et syn der møder én, når man træder ind i forretningen deroppe :P
Under alle omstændigheder; skønt med noget selvforkælelse. Er sgu tiltrængt lige p.t med at det bullshit der foregår omkring mig. Pers bedstefar døde igår. Begravelsen finder sted lørdag.
Næste weekend skal jeg hente englænderne i Århus - bliver sgu rart at se dem igen! Søndag (?) skal Pers nevø konfirmeres.
Well... ikke meget herfra ellers. Er gået til angreb på huset m. kost og spand. Og en hel masse rengøringsmidler. Burde demontere hele lortet og sende det direkte til Steins Lab. Vel en borgerpligt at bidrage til forskningen.
Tirsdag, 21. April 2009 WORSHIPING THE PORCELAIN GOD
For fuck sake... min mave kramper og krummer sig sammen, noget værre end et pindsvin! Har i hvert faldt været ude og sende 5 kaskader puke down the porcelain drain siden kl. 06 imorges.
Jeg må have spist et eller andet jeg ikke kan tåle. Havde det sgu på samme måde i går morges - dog ikke så omfattende.
SKAL være rask til imorgen! Har en tid v. kosmetologen kl. 12 for crying out loud.
Håber fandme jeg i det mindste taber mig af det her.
AF BANEN! Jeg skal ind her! www.dmi.dk
... "Tørt med nogen sol, men først på dagen tåge flere steder. Højeste temp. mellem 10 og 15 grader, ved Skagerrakkysten kun mellem 8 og 11 grader, og let til jævn vind fra sydvest og vest, der aftager hen mod aften."
...
Hva fan skal dét nu forestille?! Vil ud og ha' sol. NU!
Søndag, 19. April 2009 ETHERNAL SUNSHINE IN A SEMI-SPOTLESS MIND
NÅ!
Så så man lige mig, blive én af dem. De dér som man finder overalt i indre by. På altaner, i parker, og på de der små, infarme koteletgrunde de kalder for 'fritidshuse'... side om side med andre blandede nationaliteter, som har været så large at anskaffe sig selv en GPS så de faktisk kan transportere hele familien til DK, i alle deres Volvoer og Renaults. Ja selv på stranden findes de... Og nu også i min egen gårdsplads. Mellem kl. 12.00 og 17.30. Og ja, det er jo lissom solbaderne jeg snakker om her. Ikke grønlændere.
Lørdag, 18. April 2009 NO RETOUCHING, NO FILTERS, NO BULLSHIT - IT'S RAW
Fucking A! Solen skinner, humøret stiger i takt med graderne... og min hverdag er jo lissom blevet lidt kedligere end den plejer at være. Hvilket fører til at Frk. Charlotte prøver at finde nye metoder til at underholde sig selv, når hun er alene hjemme.
Denne gang fandt jeg til en forandring min telefon frem, og tog et par billeder (eller 30!). Synes min facebook profil maglede lidt spice.
Under denne semi-egoistiske akt, erfarede jeg pludselig at jeg faktisk på nuværende tidspunkt er kommet i besiddelse af noget jeg aldrig i mit liv før har haft, men altid har sukket efter at ville have; virkelig smuk hud!
Jeg har jo i et tidligere indlæg fortalt jer, at jeg var gået til angreb mod mig selv. Startede faktisk på min 25-års fødselsdag, da jeg samme dag fandt ud af, at de 2 første rynker allerede havde vist sig. 2½ måned med Mega-B-Complex (B-vitamin tilskud - 1 tablet dgl.), Silica (3 tabletter dgl.) og fiskeolie (3 kapsler dgl.) + det at gøre en daglig rensning til en decideret vane, har nu endelig vist sig at være en komplet og fuldkommen effektiv redning!
Desuden er det sguda egentlig rigtigt hvad de kloge skønhedsguruer siger; Velplejet hud har slet ikke brug for den samme mængde make-up!
Før skulle jeg bruge consealer, flydende foundation og pudder som base. På dette billede har jeg kun dagcreme og mineralfoundation på.
Mandag, 30. Marts 2009 ...BEEN THERE, DONE THAT - HAD THAT BLACKOUT
Så er man sgu her igen. Hvad pokker vil så være en virkelig god indgangs-replik, i en så akavret situation? "Undskyld jeg skred, og I ikke hørte fra mig i 1½ måned?" eller: "Undskyld jeg skred - og kom tilbage igen?" eller måske: "Tak for kaffe?". I have no idea. Kan vel starte med et 'hej' og så gå direkte til sagens kerne: Volbeat-koncerten i fredags.
Jeg... kan dårligt finde ord for den oplevelse. Eller rettere; manglen på oplevelse/og så alligevel ikke, rystet sammen med en kombination af min egen opførsel... og dermed problematikken i at finde meningen og en redegørelse for hele mit eksistens-grundlag. Med andre ord; hold da kæft hvor var dét pinligt - og næste gang vælger jeg sgu lige en anden måde at gøre dét på!
Endte jo i sidste ende med at tage min gode, gamle ven Dr. Agony aka. Jan med. Vi fik om morgenen aftalt, at han ville hente mig om eftermiddagen, og tage mig med ind til Aalborg, hvor han skulle mødes med en ven som ville se hans bil. Kanon fint med mig - men traditionen tro, går tingene sgu aldrig helt som planlagt når jeg er i nærheden. Så enden på det blev, at Jan faktisk hentede mig allerede kort efter middag, for at tage mig med i Storcenteret, hvor han tilfældigvis skulle ind og købe sko! Kan godt sige, at det giver en del opmærksomhed, at rende rundt derude iført skinny læderbukser, top og fishnet-armwarmers indenunder sin trenchcoat, og med masser af make-up, stort hår og tårnhøje støvler! Havde kraftedme allerede ondt i fødderne inden vi kom ud igen. Derefter fast-forward eftermiddag m. møde med Ari, køretur m. Ari og Jan gennem det meste af Aalborg, spisning på Murder King, aflæsning af Ari... og så lige et sammenbrud af et stk. Ford da vi skulle køre fra Ari! Ved ikke helt nøjagtigt hvad der skete, men vi rundede et hjørne, kørte 10 m. og pludselig lød der bare et spast hvæs fra motoren, og så efterfølgede en helveds mængde røg fra før bemældte sted. Næste klip er Jan der stopper bilen, åbner døren på vid gab - og styrter ud! Fuck et pisse sjovt syn... havde personligt selv ikke så travlt med at komme ud, så sad istedet og prøvede at få min cola med... selvfølgelig! Men heldigvis findes der åbenbart søde genboer i en ret original indpakning ude på de kanter i Aalborg Øst... så bilen blev hurtigt omringet af 3 store gutter og Ari blev hidkaldt iført noget værktøj. Fix og næsten færdig. Lille-bitte køretur op til skolehjemmet (hvor Jan p.t bor) og op til ham for at gøre klar til den store aften, som skal finde sted 1 time ude i fremtiden. Ud igen, ringe efter en slæde og ud til Gigantium. Og det var vist hér, at jeg stille og roligt begyndte at gå i panik.
Jeg har sgu aldrig i mit liv oplevet noget ligende... eller rettere; det er vist længe siden jeg har set så mange mennesker samlet på ét sted! Ja, jeg kan vist roligt indrømme, at min illusion bristede - og det gik så og sige ret hurtigt op for mig, at Jan og jeg vist ikke lige er de eneste Volbeat-fans i Aalborg-området. Folk væltede sgu rundt både udenfor og indenfor... men festen skulle skydes igang, og Jan fik ret hurtigt købt 2 fadbamser og 2 reagensglas-agtige blå shots, som vi nød udenfor i selskab af en smøg hver. Dvs. Jan nød øllen og smøgen - jeg bællede min hurtigere end lynet, og havde nær ædt min egen smøg. Var i total chok-tilstand... mennesker overALT! Den ene mere fuld/ædrug/kønnere/grimmere/højere/lavere end den anden. Følte mig sgu lidt malplaceret, og havde faktisk en lille bitte lyst til bare at droppe det hele og tage hjem. Fortalte det bare ikke lige til nogen.
Efter endnu en øl, gik vi ind og prøvede at komme af med overtøjet - men selvfølgelig var der ligeså stor panik v. garderoben som der var i resten af domicilet. Valgte at placere mig på kanten af en skraldespand (why?!!) for at hvile mine pisse ømme fødder, samtidig med at blive overbegloet af 2 små tøser, for hvilke mit valg af tøj åbenbart faldt lidt for outreret for deres smag. Jamen for fanden altser, børn!
Da Jan endelig kom af med frakkerne, var det 1. opvarmningsband allerede godt igang inde i storsalen på scenen. Fik scannet los biletter, blev kropsvisiteret, og kunne endelig daffe ned og få en plads relativt tæt på scenen, mens musikken bragede ud af den højtaler, som vi åbenbart havde placeret os pænt tæt på. Det var her det for alvor begyndte at gå galt for mig. Jan og jeg fandt ret hurtigt en ganske udemærket og ganske fatal rytme i systemet; han pendlede frem og tilbage mellem baren og salen, og jeg tyllede bajerne og shotsene ligeså hurtigt som han hentede dem! Var bare så fandens overvældet af hele oplevelsen, at jeg kun havde én ting i hovedet; at få nok alkohol indenbords, så jeg kunne føle mig ligeså godt tilpas, som alle andre åbenbart gjorde. Og det skal jeg fandme da osse love for at jeg kom til - måske lidt for meget, lidt for hurtigt! Var i knald-hamrende godt humør da 2. opvarmningsband kom på scenen... og fik også hurtigt fat i min telefon, og skød løs for at få en masse 'gode' billeder, af bandet som spillede... lige indtil en gut begyndte at headbange temmelig voldsomt ved siden af mig, og dermed puffede og skubbede. Nåede lige at råbe til Jan, at det nok ikke varede så længe før jeg kom op og slås, da jeg i ren og skær arrigskab vendte mig om og gav headbangeren/min plageånd sådan et skub, at manden simpelthen forsvandt ud af mit synsfelt! 4 split-sekunder senere stod han selvfølgelig ved siden af mig, og gloede direkte på mig med en svær blanding af chok i blikket. Fik dog hurtigt givet ham en skideballe, og forklaret at jeg bare prøvede at tage et par billeder, men at han hele tiden trampede på mig og bla-bla-bla. Gutten viste sig at være en temmelig gusten og halvgammel spritter-type, og synes åbenbart ret hurtigt at jeg var ganske o.k... så jeg skulle jo satme både have krammere og undskyldninger i en stor forpulet og fordrukken plærevælling - samtidig med hans halvdøde forsøg på at score mig. Fik vi dog hurtigt lavet om på, og resten af tiden sprang gutten simpelthen ned og lagde sig på gulvet, hver gang jeg knipsede et billede... fun-fun.
Mine fødder havde dog nærmest nået bristepunktet... og mindt i min brandert, smed jeg dem simpelthen flere gange. Så kunne man stå der og blive mere og mere stiv, i stømpefødder! Først føltes det dog godtnok lidt malplaceret, og jo mere fuld jeg blev, ja, jo sværere blev det jo lissom osse at få monteret 2 x 12 cm hæl på fødderne igen, når dét var tiltrængt! Må kraftedme have set pisse sjovt ud, for de folk der stod omkring mig, da jeg fik den vanvittige idé at montere dem alene... Jan var jo oppe efter flere bajere.
Da Volbeat endelig kom på, havde jeg sådan ca. erhvervet mig en 24-hestes brandert. Jan var lige skredet igen, og jeg stod alene og svajede i en helveds til tåge, samtidig med, at jeg fokuserede på mine største idoler gik på scenen... var hamrende surreal... folk larmede selvfølgelig som vanvittige - og var da osse ved at tro at taget ville blæse af - da de kom ind, men jeg hørte intet... stod bare stille og kikkede fuldkommen stoned!!
Michael Poulsen, din karismatiske satan. Manden er jo fandme så perfekt en skabning, at undertegnede her næsten får lyst til at lave en strudse-finte, og stikke hovedet i jorden af skam over mangel på samme perfekte udseende i female-versionen, bare ved tanken. Elvis-hår, rock'n'roll attitude (med en snært af beskedenhed), og en satans masse muskler og tatoveringer fordelt udover det hele... og så lige stemmen som rammer mig lige i mit stenhårde hjerte og smelter det som blød smør på et stykke varmt, ristet toastbrød... Man får jo en helveds stor trang til bare at kravle op på scenen og stå og savle fuldkommen uhæmmet udover manden. G-u-d-s-k-e-tak-o-g-l-o-v blev dén idé dog kun ved tanken!!
Jeg var SÅ fuld. Stang-hamrede toasted og praktisk talt både mør og grydeklar. Og så skulle jeg tisse i ét væk! Oplevede fandme kun et par numre, før jeg igen kunne meddele Jan, at jeg skulle tisse - igen! Tågede rundt i en aller-helveds til rus, som kun virkelig fulde mennesker kan. Og ikke nok med det - så mødte vi kraftedme nogle nye mennesker hver gang vi gik i kælderen til toiletterne... folk var jo høne-fulde - og jeg havde glemt hvor snaksalige folk bliver, når man er stiv... incl. én selv... og ens i forvejen snaksalige kammi. Kan faktisk ikke huske ret meget derfra... kun nogle få, temmelig ubehagelige glimt af min egen fuldskabsagtige pinligheder - dog vist ikke i rækkefølge:
- En meget, meget fuld Charlotte som igeeeeeeeeen(!) skal på wc. Hun gider denne gang ikke tage skoene på, så hun vader istedet henover det meget store gulv og igennem den meget store menneskemængde i strømpefødder! Fuldkommen uberørt af, hvad der faktisk ligger på gulvet! Behøver jeg sige, at mine strømper var soaked i øl, pap, snavs og guderne må vide hvad der ellers lå på min vej?!
- Samme lokumstur; denne gang inde i wc-båsen - Charlotte er virkelig meget fuld, hun kan nemlig ikke rigtig længere spænde sine læderbukser, som er monteret med en hægte og lyslås i siden. Samtidig synes Jan åbenbart at det har taget alt for lang tid derinde, og forsøger nu at sende en fremmed tøs ind på lokummet, for at undersøge om alt er ok. Det var det så... og Charlotte stavrer ud fra båsen, råbende til Jan, og slingrer ud fra lokummet. Møder endnu flere fremmede, snaksalige mennesker og går glip af endnu et par numre fra yndlingsbandet på scenen. Hun har nu, til læsernes orientering, på nuværende tidspunkt mistet ALT fornemmelse for tid.
- Charlotte og Jan (og resten af DK) nu oppe i salen. En meget fuld og temmelig lykkelig Charlotte forsøger at headbange med en øl i hånden. Råber, skriger og hujer af Volbeat på scenen, som selvfølgelig er igang med en fremragende optræden. Charlotte synger endda osse med på sangene! Højt endda! Selvom hun ikke engang kan huske teksten pga. for meget alkohol! Nogen vender sig så meget hurtigt om med en øl i hånden, hvilket resulterer i, at vedkommendes øl åbenbart ikke lige følger med, men istedet kommer BAGEFTER og lander meget præcist udover Charlotte... som nu står og griner temmelig højt med øl løbende ned af kroppen - både internt og externt!
- Stadig i salen. En meget, meget høj ung knægt stiller sig foran Charlotte. Hun føler sig lidt misfornøjet, og prikker venligt gutten på skulderen, og spørger pænt om hun må stille sig foran ham - for hun kan jo ikke se noget med sine 160 cm i strømpefødder! Får lov, og 2 sek. senere står Jan ved siden af - storgrinende - og siger at normen lyder at man simpelthen bare maser sig foran i sådanne situationer! Havde Charlotte ikke lige tænkt på.
- Staaaadig i salen. Nu more drunk than ever! Folk er på bristepunktet og pludselig flyder det rundt med smøgere i den afdeling hvor Jan og Charlotte står. Til trods for, at der er rygning (strengt) forbudt indenfor! Kunsten går nu på, at få fat i smøgen, hive løs, og så komme af med den med lynetes hast - uden at security opdager noget! For så er det afgang - omgående! Fatter stadig ikke hvordan det lykkedes os at ryge så mange smøgere og få givet stafetten videre - uden at de 2 securities 4 meter væk ikke greb ind!
Det er nu meget sent på aftenen. Antager vi nu. Og det er først nu at det går virkelig galt. Som i fuldstændig.
Jeg skal - surprice!- igen på wc. Skoene er monteret, og promillen er ligeledes alamerende høj... vi begiver os mod toiletterne. Lykkeligt uvidende om, at vi faktisk ikke vender tilbage til salen, Volbeat og hele koncerten mere dén aften. På vejen træder jeg åbenbart på et stykke pap (eller noget!) som uheldigvis ligger i en kæmpe sø af øl... når lige at mærke højre stilet-beklædte fod ramme pappet, og så at den pludselig glider. Er pisse hamrende stang palermo og fatter slet ikke hvordan det i det hele taget lykkedes mig at holde mig oprejst! Men det lykkedes da at afværge en katastrofe, men jeg ryger da godtnok lige bagover - og sikkert med nordeuropas mærkeligste udtryk i ansigtet; fuldskab og delvis overraskelse blandet med en mental fraværelse! 2 m. længere fremme står 2 fyre og ser fuldkommen chokerede ud, den ene råber så til mig; "Det dér kunne da være gået rivende galt!" med et ordenligt smil. For... satan... hvor... pinligt! Så meget opfattede jeg da! Og buldrede væk!
Nede i wc-båsen havde jeg det af helveds til. Besluttede at min brandert ikke længere var værdig, og kunne simpelthen ikke se, gå eller stå lige længere. Det er en satans følelse, som jeg kun har oplevet et par gange før. Alt er bare tåget, ubehageligt og blurry. Kan huske at jeg tænkte at jeg ville få Jan til at ringe til Per, så min trætte, fulde og dehydrerede krop kunne komme hjem i seng. Og så ville jeg alligevel ikke, da jeg var meget opsat på at møde Volbeat efter koncerten. Forsøgte mig desuden med de obligatoriske 2-fingre-i-halsen for at redde situationen lidt, da jeg pludselig hører en mandestemme råbe udenfor døren: "Vi skal lige have den sidste ud! - Hey du, vi lukker toiletterne nu!" også et ordenligt spark på døren! Fik i rekord-fart revet alt til mig og vaklede ud fra båsen... blev guided ud af lokummet af 2 mandlige securities og hørte den ene råbe efter mig; "Trist med for mange øl, HVA?!". Først dér gik det op for mig hvor fuld jeg var... virkelig for alvor endda. Drejede ud, og ville tage den typiske vej op til scenen, men endnu 2 x security stod og så bruske ud, og beordrede mig den anden vej... op af trappen! Kunne godt fornemme at noget var helt galt, for der var bare INGEN mennesker udover mig og dem... kom op af trappen og så et virvar af mennesker... men ingen Jan! Kunne heller ikke ringe til ham eller Per, for Jan havde min telefon og biletterne til garderoben - og jeg kunne ikke huske nogen numre overhovedet. Kan huske jeg satte mig lige ovenfor trappen mellem en helveds masse mennesker... mine fødder gjorde nas af helveds til, og jeg kunne slet ikke stå op. Folk væltede rundt, og jeg sad bare og hang og var sur og ikke mindst skuffet over at være gået glip af ALT! Har aldrig i mit liv følt mig så lav! Har heller ingen anelse om, hvor længe jeg faktisk sad der (men sikkert i pisse hamrende lang tid) men pludselig kom Jan. Med lommerne fulde af biletter og telefoner med en hel masse numre. Fik ringet til Per, som ankom allerede inden Jan fik hentet jakkerne. Ud-ud-ud og hjem. Enden på en katastrofal aften, for undertegnedes vedkommende, med alt for høje forventninger og skuffelse smurt ud over det hele.
Da jeg vågnede næste morgen, var jeg kraftedme stadig fuld. Har brugt 2 dage på at fordøje oplevelsen - og bearbejde min skuffelse over mig selv ikke mindst. Har faktisk været skide deprimeret, indtil i dag, hvor jeg endelig begynder at kunne se det komiske i det hele, og faktisk grine lidt af det. Men gudfader i skuret: jeg gentager aldrig mere den oplevelse! Snak lige om bitter erfaring! Og så lige under en koncert som jeg har set frem til i 1½ måned! Og nu med pisse lange udsigter til, at Volbeat faktisk kommer til nordjylland igen.
Forstå mig ret her: Det jeg så af Volbeat var fantastisk! Jeg er bare træt af at jeg skulle ødelægge min egen oplevelse af dem. Skal helt klart afsted igen, når de kommer tæt nok på!
Det her er vist osse min længeste blog-indlæg til dato, I think. Kan se på klokken at jeg har siddet og skrevet i godt et par timer nu... havde bare en sindsyg trang til at komme af med det... puha, føler sgu næsten en hel lettelse nu!
Tak fordi du gad læse med, og gennemleve den her oplevelse med mig - hvis du da kom så langt ;-)